Jeg behandlede min værelseskammerats sygdom i henhold til lægens råd, selvom han ikke specificerede, hvordan man gjorde det. Jeg gjorde, hvad jeg troede ville hjælpe ham med at komme sig

Jeg besøgte min syge værelseskammerat på hospitalet, og fulgte lægens råd. Trods ingen specifikke instruktioner gjorde jeg mit bedste for at hjælpe ham med at komme sig, hvilket førte til et uventet intimt møde.

I feberens vold søgte min værelseskammerat min hjælp, og efter lægens vage instrukser, takkede jeg. Hans tilstand havde taget en drejning til det værre, og jeg var nødsaget til at handle. På trods af lægernes mangel på detaljer, påtog jeg mig at administrere pleje, idet jeg troede, at enhver lille indsats ville bidrage til hans bedring. Opgaven var anstrengende, men jeg forblev urokkelig i mit engagement i hans velbefindende. Timerne tikkede afsted, mens jeg passede på ham, mine handlinger gennemsyrede et inderligt håb om hans hurtige tilbagevenden til sundhed. Som natten gik, begyndte mine anstrengelser at give resultater. Hans feber aftog, og et glimt af vitalitet vendte tilbage til hans øjne. Lettelsen var til at tage og mærke, et vidnesbyrd om styrken i menneskets modstandskraft og styrken i vores bånd.